Al begyndelse er svær

At tænde op i en brændeovn kan være en videnskab. For at få mest muligt ud af træet og for at skåne miljøet skal brændet ligge helt korrekt og vindtilførslen være passende. Dette kræver en erfaren hånd. Erfaring komme med tiden, gennem træning. Eller askesis, øvelse, som fædrene og mødrene kaldte det.

Ørkenmoderen amma Synkletika sagde: ”I begyndelsen er der meget strid og møje for dem, der nærmer sig Gud, men efterhånden indfinder der sig en uudsigelig glæde. De, der vil tænde ild, hoster og græder i begyndelsen på grund af røgen, og først derefter lykkes det dem at udføre det, de vil. Det hedder jo: ’Vor Gud er en fortærende ild’ (Hebr 12:29). På samme måde skal vi tænde den guddommelige ild indeni os med tårer og arbejde.”

Al begyndelse er svær. Det kræver arbejde og tårer. Men der, hvor sorgens tårer vander, skabes der god jord for frøet at slå dybere rødder og bære god frugt (Mark 4:8). ”Sorgen har to sider: den arbejder og den bevarer,” siger abba Poimen.

Det er som om, at ilden uvilkårligt leder os mod Kristus, Lammet, så vi med Isak må spørge: ”Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?” (2 Mos 22:7).

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: