Tårerne udgør dåbens vand

Er det mon alle de helliges tårer, der har levet forud for os, der udgør vores dåbsvand? Herren samler jo vores tårer, som det hedder i Salmernes bog: ”mine tårer er samlet i dit kar” (56,9).

Fædrene så en naturlig forbindelse mellem dåben og tårerne. De kaldte tårerne for ’den femte dåb’; før den kom Moses’ symbolske dåb, Johannes’ dåb, den kristne dåb, og til sidst martyriets blodige dåb. Når Ånden fører os ad selverkendelsens smertelige vej, bliver vi helliget gennem tårernes sakramente. 600-tallets Johannes Klimakos peger på, at mens dåbens vand har vasket os rene fra synder før dåben, vasker tårerne os rene fra synder efter dåben. Tårerne bliver her til en reaktualisering af dåben og dens kaldelse: at blive barmhjertige og at græde for verden.

At blive døbt er at aflægge sig sin verdensfjendske individualitet og blive ægte ’person’ (hypostasis), en ven af alt skabt. Den ortodokse, økumeniske teolog, John Zizioulas, forklarer, at individet eksisterer i isolation, mens personen eksisterer i relation. At blive til person sker i mødet med andre og især i mødet med Den Anden, Den Helt Anderledes. Gennem dåben bliver du altså indpodet i et det personlige fællesskab, der viser sig i Kirken. I kirkens bad modtager vi ifølge Zizioulas en ny hypostase, en ekklesiologisk (kirkelig) hypostase; en ny måde at eksistere på, hvor vi ikke lever for os selv, men – ligesom Kristus – lever for andre.

Derfor gælder tårerne ikke bare dig selv. Bare tænk den tanke, at dine tårer frelser verden og udgør andres dåbsvand!

Billede: Johannes Klimakos.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: