“Vi er alle præster”

Mens man i biologiske videnskaber siger, at mennesket er Homo sapiens, hvilket er den biologisk-systematiske betegnelse for mennesket, eller Homo faber, dvs. mennesket som håndværker og som skaber af sine egne livsvilkår, så siger vi i kirken, at mennesket er præst, skabt til at tilbede. Homo adorans, det tilbedende menneske, kalder vi os.

Vi er alle præster, påpeger Alexander Schmemann, skabt som homo adorans, skabt til at tilbede.

Hvorfor har mennesket netop denne status i forhold til alt andet skabt? Mennesket er skabelsens centrum, skabelsens højdepunkt. Som ”et kongeligt præsteskab, et helligt folk” (1. Pet 2,9) har vi fået denne præstelige tjeneste over for hele skabelsen. Vi er kaldet til at forsone alt med Gud.

Mennesket som præst står i skabelsens centrum og gør verden til en enhed gennem at tilbede Gud, og ved både at tage imod verden som en gave givet af Gud og give den tilbage til Gud. Når mennesket fylder verden med denne taksigelse (eukaristi), forvandler mennesket sit liv, det liv, som mennesket modtager fra verden, til et liv i Gud, til kommunion.

Ikke alle har fået nådegaven til at være præst i den forstand at fejre liturgien. Men alle mennesker er skabt til at være præst for verden, til at være det kosmiske sakramentes præsteskab, at forsone verden med Gud.

Billede: Alexander Schemann.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: