For hvem fejrer vi gudstjeneste?

Hvorfor fejrer vi egentlig gudstjeneste? Eller for hvem fejrer vi gudstjeneste?

I mange kristne sammenhænge har man en alt for individualistisk tilgang til troen og det kristne liv. Ud af en sådan tilgang kommer kommentarerne: ”Hvad får jeg ud af gudstjenesten?” eller ”gudstjenesten gav mig ikke noget i dag.”

Men gudstjenesten er aldrig noget, man gør for sig selv. Gudstjenesten har en betydning, der rækker langt ud over en selv eller de mennesker, der er samlet i den aktuelle kirke.

Vi fejrer gudstjeneste for verdens skyld. I liturgien udøver enhver kristen sin præstelige opgave. Vi er alle præster. Ikke sådan, at enhver gør tjeneste ved alteret, men enhver går ind i den præstelige opgave at bede for hele verden.

Liturgi kommer af det græske leitourgia, som betyder ’offentlig tjeneste’ (Det at betale skat, kan for eksempel kaldes liturgi) eller ’den tjeneste, som nogen gør på vegne af de mange.’

I Det Gamle Testamente tog levitterne, den ene af Israels 12 stammer, sig af præstetjenesten på vegne af alle jøderne. Israel var på samme måde kaldet til at velsigne hele verden: ”I dig skal alle jordens slægter velsignes,” siger Gud til Abraham (1 Mos 12:3). En lille del gjorde noget for helheden.

På samme måde er vi kristne kaldet til at være præster på vegne af hele menneskeheden. Når den tidlige kirke fejrede gudstjeneste, var det med en dyb bevidsthed om, at det ikke bare gjaldt dem selv, men at fejringen havde betydning for hele verden. Her tænke man ikke individualistisk, men kollektivt. ”Man frelses ikke alene,” siger den franske poet, Charles Péguy.

Reklamer

Comments

  1. Godt skrevet, jeg er ganske enig 🙂
    R+

  2. kender du Teilhard de Chardin: La messe sur le monde?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: