Nadveren handler ikke om syndsforladelse

Hvad motiverer os til at tage imod brødet og vinen i eukaristien? Undertiden betones individualistiske tolkninger af nadveren. Disse kan eksempelvis komme til udtryk ved en alt for stærk betoning af syndernes forladelse.

Sagen er jo, selv om syndernes forladelse kan anses som en dimension af eukaristien, så er det ikke dette, der er kernen i måltidet. Det grunder i, at Kristus ikke bare kom til verden for at sone vores synder.

Dette bliver tydeligt for enhver, der læser Det Gamle Testamente. Allerede her forbarmede Herren sig over mennesker, der omvendte sig fra deres onde veje. Gud var og er altid nådig.

Det samme gælder den kristne gudstjeneste i dag. I begyndelse af gudstjenesten beder man om Guds forbarmelse (under det liturgiske led Kyrie) og lovpriser derefter Gud, fordi han tager imod os syndere (under Gloria). Så allerede her omvender vi os, og Gud tager imod os. Synden er altså ikke problemet.

Når Gud allerede i Det Gamle Testamente tilgav menneskets synd, altså før Kristi offer, så viser det, at der er noget mere på spil end bare synden.

I nadveren sones ikke bare vores synd, men vi ofrer os selv, hele menneskeheden, ja hele kosmos i Kristus og som Kristus  til Gud, idet Kristus har antaget vores liv og er vores liv. Gennem denne ofring bliver vi transformeret til det, vi er skabt til: eukaristiske – taksigende – skabninger!

Ved at være “mediator,” som kirkefaderen Maximos Bekenderen kalder det, mellem ”det himmelske og jordiske” (Ef 1:10), bliver Kristus vejen for mennesket til Treenighedens liv. Mødepladsen for os er gudstjenesten, himlen på jord!

I liturgien forsones og forenes vi med Gud på samme måde som Kristi menneskelighed forenes med hans guddommelighed – ”uden adskillelse, sammenblanding, forveksling eller forandring” (jf. Det økumeniske koncil i Kalkeson i år 451). Vi får ”del i guddommelig natur” (2 Pet 1.4)! Kristus var uden synd, og på samme aflægger vi synden i vores liv, inden vi går til alteret med forbillede i Jesu ord:

”Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave” (Matt 5:23-24).

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: