Uge 48’s hellige rytme – faste- og fejringsdage

Søndag

Med søndagens gudstjeneste træder vi ind i kirkeårets sidste uge. Tonen i gudstjenesten er alvorlig, men trøstefuld, temaet er dødsriget og hvilen. I gudstjenestens anden læsning hører vi, hvordan Paulus taler om, at dagen ”bryder frem med ild,” og at arbejderen skal “frelses, dog som gennem ild.”

Fra kristendommens tidligste tid havde man en tro på, at der skulle finde en renselse sted. Guds Ånd virker som den rensende kærlighedsflamme. Gud, der søger alle med sit nærvær, bliver af nogle oplevet som en rensende og smertende ild og af andre som det gode, varmende lys.

Hebræerbrevet taler om, at ”Gud er en fortærende ild” (12:29). Er Gud en Gud, der ønsker at fortære os eller at rense os?

En soldat spurgte en dag en af de gamle, om Gud skænker syndere sin tilgivelse. Og den gamle svarede: ”Sig mig, min gode ven, smider du din kappe ud, hvis den er revet itu?” Soldaten svarede: ”Nej, jeg reparerer den og fortsætter med at bruge den.” Den gamle sagde så: ”Hvis du passer på din gamle kappe, vil Gud så ikke være barmhjertig over for sit eget billede?”

Den første læsning fra Mikas bog taler om, at ”til sidst” skal ”sværd (smedes) om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive.” Vi er altså i en situation her, hvor det, der før blev brugt til ondt, til krig og vold, det skal smeltes om. Ved hjælp af ilden kan de smeltes om til redskaber, der gør, at jorden kan bære frugt.

På et dybere niveau handler det om os mennesker. Gud tager det, der er ondt i ethvert menneske og ved sin ild smelter det om, så at vi kan blive brugt til fred.

”Kom til mig,” ”jeg vil give jer hvile,” siger Jesus i dagens evangelietekst. Jo nærmere, vi kommer Kristus, der er lyset, jo lettere bliver vores byrde. For vi forvandles i lyset af ham. Alle vores urenheder og sygdomme, al vores ondskab – alt det, der tynger mennesket og gør livet svært at bære – smeltes om, renses bort og helbredes. Da vil vi erfare, at hans ”åg er godt,” og at hans ”byrde er let.” Da vil vi erfare den hvile, som Kristus kalder os til.

Onsdag er fastedag.

Fredag

Fredag fejrer og mindes vi apostles Andreas. Andreas var sammen med sin bror, Simon Peter, fisker fra Kapernaum. Sammen med Johannes var han blandt de første, der blev kaldet til discipel af Jesus. Andreas missionede formentlig i den græske verden og mødte ifølge traditionen døden ved korsfæstelsen for et X-formet kors (kaldet Andreas-korset) omkring år 60.

Fredag er også en fastedag.

Lørdag

Lørdag den 1. december træder vi ind i adventsfasten op til jul. Fasten slutter egentlig først fra og med den 25. december, men i Danmark kan med med fordel afslutte den med julegudstjenesten, som de fleste steder bliver fejret om eftermiddagen juleaftensdag.

Adventsfasten er ikke en af de strenge faster, som eksempelvis Den store faste. Den ortodokse kirkes fasteregel lyder således: Fastende personer skal mandag, onsdag og fredag afholde sig fra alt kød, mælkeprodukter, æg, fisk, ole, vin og andre alkoholiske drikke. Tirsdag, torsdag og i weekenden er fisk tilladt.*

Fra den 20. til 24. december må der ikke spises fisk. Den 24. december er også en streng fastedag uden vin eller olie (hvis man fejrer jul den 25. december).*

 

* fra When you fast af Catherine Mandell.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: