Uge 49’s hellige rytme – faste- og fejringsdage

Søndag

Vi har nu rundet første  søndag i advent, og i kirken fejrer vi derfor nytår! De sidste søndage har stemningen været alvorlig. Vi ventede på Herrens andet komme, og omdrejningspunktet var dom og dødsriget. Nu er vi trådt ind i advent.

Advent betyder bogstaveligt, at noget kommer til os. Det latinske adventus betyder ankomst. Noget er i gang med at komme og den modsvarende holdning hos os består i at være beredte og at vente.

Ligesom i slutningen på trinitatistiden, hvor vi ventede, venter vi nu igen. Det er som om, at denne venten aldrig slutter! Og det er på en måde også rigtigt, for der er ingen klar skarp skillelinje mellem kirkeårets slutning og dets begyndelse.

Kirkeåret er som en spiralbevægelse, der går ind i hinanden. Gennem kirkeåret tager vi mere og mere del i Kristi eget liv. Ved at følge Jesu liv gennem årets gudstjenester erfarer vi i vores eget liv hans undfangelse, fødsel, dåb, tid i ørkenen, hans tjeneste bland mennesker, hans lidelse, død, opstandelse og til sidst han opfaren til Faderens højre hånd i himmelen.

Både kirkeårets slutning og advent er en forberedelse på Herrens genkomst. Men i adventstiden skifter vores venten og længsel fokus. Advent er en forberedelse på inkarnationen, at Kristus bliver menneske.

Hverdage er fastedage

Alle hverdage i advent er fastedage, men mandage, onsdage og fredage har en lidt strengere karakter. Weekenden er fastefri.

Lørdag

Den 8. december fejrer især den katolske kirke Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Ifølge katolsk teolgi var Maria lige siden sin undfagelse fri fra arvesynden. Hvad betyder dette? Synden i vores liv er det unaturlige; målet for mennesket er ‘det naturlige’, nemlig livet uden synd. Og som sådan var Maria det mest naturlige menneske. Uanset de kristne samfunds forskellige opfattelse af denne doktrin om Maria, så giver den anledning til – her midt i advent, hvor Maria var højgravid – at meditere over det uendelige mysterie, at Gud blev menneske gennem et menneske.

Kirkefaderen Maximos Bekenderes understregede, at Gud kom ikke til os i barnet Jesus, blot fordi mennesket havde syndet. Det har altid været Guds plan, at han ville blive menneske for at have størst muligt fællesskab med os. Men Gud ønsker ikke bare at blive menneske i barnet Jesus. Som sædekornet i vores liv ønsker Gud så at sige at blive menneske i hver eneste af os.

Jesus blev ikke bare menneske én gang. Han fortsætter med at blive menneske i os, og vi bliver kristne i ham. Kristus blev menneske, for at vi skal blive som Kristus.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: