Kirkens bord er et symbol på jomfru Maria

Kirken er vores moder, siger fædrene. Hvordan kan det forstås? Jo, ligesom Maria, Guds moder, frivilligt sagde ja til at lade Helligånden komme over sig og på den måde giver Kristus til verden, sådan bliver kirken vores moder i hver eneste eukaristifejring, hvor Helligånden kommer over os og gaverne og giver Livets brød, Kristus selv, til os.

Hele frelsesmysteriet er indeholdt i det hellige måltid! Eukaristien er ikke blot en ihukommelse af Kristi offer og død, men også af hans undfangelse og fødsel.

På kirkens alterbord finder den ugentlige jomfrufødsel sted, når brødet og vinen forvandles til Kristus selv. Men er dette det største under? Nej, det virkelige under er, at Kristus fødes i vores hjerter, når vi tager imod gaverne, og på den måde forvandles vi til ham selv, til ”Kristi vellugt” og ”en duft af liv til liv” (jf. 2 Kor 2:15-16).

I den ortodokse, hellige liturgi takker diakonen for, at Gud tager imod mennesket som en ”velduftende, åndelig vellugt.” Kilden til denne duft har vi ikke i os selv, men kilden er Kristus, og budbringeren af denne vellugt er Gudsmoder.

Guds moder, som bar Kristus i sit skød, blev ”budbringeren af den vellugtende myrra.” Den hellige Nicholas Cabasilas (1300-tallet) skriver i sin kommentar til liturgien, at ”som en åndelig flaske parfume, bærer Jomfruen inden i sig Kristus, der er den uudtømmelige myrra, og ved Ånden føder hun ham i hulen i Betlehem, sådan at også vores sjæle kan fylden af Kristi vellugt.”

Billede: Den hellige Nicholas Cabasilas (år 1322 til efter 1391).

St. Nicholas Cabasilas

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: