At lytte til Skriften er at hvile i dåbens vand

Jesu mor og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: ”Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.” Men han svarede dem: ”Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.”

Gennem Lectio Divinas’ lectio – at høre ordet – og praxis – at udleve det – bliver vi Jesu familie. Vi bliver ikke Jesu familie gennem biologisk slægtsskab, men gennem dåbens vand. At høre ordet svarer til dåben, og at handle efter ordet svarer til askesen.

Jesus afviser ikke sin mor, Maria Theotokos, eller sine brødre, men inkluderer alle dem, der ”gør min himmelske faders vilje” (Matt 12:50), ”for den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor” (Mark 3:35). ”Vores intimitet med Herren er ikke forklaret gennem det kødelige slægtskab, men opnås gennem munter villighed til at gøre Guds vilje,” kommenterer kirkefaderen Basilios den store.

Guds vilje sammenfatter Ordet og handlingen; og Guds vilje er gensidigheden mellem disse – ikke blot at høre ordet eller blot at handle, men at høre Guds ord og handle på netop dét. Guds vilje med os er, at vi skal ”høre… og handle,” lytte og adlyde.

Kristus er den, der i sig selv sammenfatter Guds vilje og handlingen. Man kan sige, at Guds vilje har sin bolig i hans guddommelige natur, mens det er hans menneskelige naturs opgave at gøre sin guddommelige naturs vilje, der er identisk med den ”himmelske faders vilje.” Disse – både naturerne ligesom viljen og handlingen – er sammenfattet i Kristi person ”uden forveksling eller sammenblanding” i en mystisk enhed.

Det er dette mysterium, som mennesket er kaldet til. Gennem dåben nåde træder vi ind i det asketiske arbejde, hvor vi af nåde bliver det, som Kristus er af natur, nemlig guddommelig. Her indtager vi med Kristus pladsen ved Faderens højre side i himlen.

Jesus bekræfter jo salmistens udtalelse, at ”I er guder” (Joh 10:34, jf. Sl 82:6) og fortsætter: ”loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til.” Hvem er Guds ord kommer til, hvis ikke netop os? Kristus er det inkarnerede Guds ord, Guds Logos, som åbenbarer Faderens vilje for os gennem at forene den guddommelige vilje med et menneskeligt liv. Derfor kan vi ”tro gerningerne” (Joh 10:38), der vidner om Faderens enhed med Sønnen, der svarer til enheden mellem Kristi to naturer: ”Faderen er i mig og jeg i Faderen.”

At hver dag lytte til Guds ord er som at lægge sig hvilende i dåbens vand. Herfra tager alting sin begyndelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: