Guds mørke og det uskabte lys

På toppen af bjerget Tabor så disciplene Kristus helt forklaret, helt gennemlyst med skinnende, hvide klæder. De fik lov at se Kristus i opstandelsens klare lys, herliggjort, sådan som han virkelig er. De erfarede ”det uskabte lys,” som fædrene kalder det; det lys, der også kaldes “Tabor-lyset”. På toppen af Sinajbjerget erfarede Moses Gud i mørket. Men på Moses’ ansigt bredte der sig et uforklarligt lys. “Det strålede fra hans ansigt” (2 Mos 34:29).

Det uskabte lys, som disciplene erfarede, er Guds energier, som det hedder i Østkirken. I ortodoks tradition trækker man en skillelinje mellem Guds væsen på den ene side og hans energier på den anden. Guds væsen er hans natur og indre væren. Guds energier er hans virke, aktivitet, hans handlinger. Athanasios siger det sådan her:

”Han er ifølge sit væsen uden for alt det skabte, men ved sit mægtige virke er han tilstede i alle ting.”

Guds væsen betyder, at hans altid er den Helt Anden, der altid er uden for vores rækkevidde. Vi kan ikke begribe ham, og vi kan ikke definere ham. Han undslipper alle vores kategorier og udsagn. Deus semper major, sagde fædrene. Vores møde med Gud erfares altid som et mysterium.

*

Da Gregor af Nyssa skulle beskrive vejen til Gud, tog han udgangspunkt i Moses’ liv. Moses mødte først Gud i lyset i den brændende busk (2 Mos 3:2), dernæst i skyen i en blanding af lys og mørke i en ”skystøtte og ildstøtte” (2 Mos 13:21) og til sidst i mørket, i ”mulmet, der hvor Gud var” (2 Mos 20:21). Bevægelsen går fra lyset til mørket, fra viden til ikke-viden.

Mulmet er det mest sande udtryk for Guds væsen. I mørket kan vi ikke definere Gud eller sætte ham i bås. Dér kan han være den, han er.

Den, der vandrer mod Gud, vil opleve, at han er et mysterium, som det er svært at sige noget om. Det er svært at give positive, bekræftende udsagn om Gud. For Gud er altid mere end det. Gud er kærlighed, men han er også mere end kærlighed. Gud er eksistens, han er også mere end eksistens. Ja, Gud eksisterer, eksisterer ikke og transcenderer eksistens. Gud er altid større, Deus semper major, sagde fædrene.

Gud er ikke så meget genstand for vores viden som årsag til vor undren,” siger metropolit Kallistos Ware. I en kommentar til salme 8 siger Gregor af Nyssa: ”Guds navn kender vi ikke, men det fylder os med undren.”

Abba Antonios fik besøg af nogle brødre, og han spurgte dem om skriften. Han spurgte dem en efter en, de ældste først. De svarede efter bedste evne, men hver gang svarede abba Antonios: “Du har ikke fundet noget. Til sidst spurgte han den yngste, abba Josef, som svarede: ”Det ved jeg ikke.” Antonios sagde så: ”Sandelig, Abba Josef har fundet vejen, for han sagde: Det ved jeg ikke.”

Ikke-viden er den mest fuldendte erkendelse af Gud. Dette kaldes apofatisk teologi, negativ teologi, og står overfor katafatisk teologi, positiv teologi. Men det er ikke sådan, at apofatisk teologi ikke siger noget som helst.

Engang var der en konkurrence i et tidsskrift, hvor det handlede om at skrive ind om sjove skilte. I et af indlæggende fortaltes der om et skilt, hvor der stod: ”Denne vej fører ikke til N.” For dem, der befandt sig i området og kendte vejene, gav det sikkert mening med sådan et skilt. Det sagde noget positivt.

Det mulm, vi går ind i sammen med Moses, viser sig at være et strålende mørke. Mørke og lys kan give den samme erfaring. Den, der stirrer på solen, vil få en erfaring af mørke. Han vil blive blændet. ”Den apofatiske ikke-videns vej fører ikke til tomhed, men til fylde,” siger Kallistos Ware. Vores negationer er i virkeligheden bekræftelser på et højere niveau. Den apofatiske vej er altså i sidste ende positiv, for den hjælper os til at gå bag om ord og idéer til en umiddelbar erfaring af den levende Gud.

Dette er netop indholdet af ordet ”mysterium.” Det græske substantiv mysterion er forbundet med verbet myein, som betyder ”at lukke øjnene og munden til” (som disciplene gør på ikonen af Kristi forklaring).

Mysteriet er noget, vi kan erfare, men som ikke kan beskrives med ord. Paulus beskriver sin mystiske erfaring uden ord (2 Kor 12:2-4): ”hørte uudsigelige ord.” Mysteriet er ikke noget ’mystisk’, noget forvirrende eller en gåde. Mysteriet er tværtimod noget, der åbenbares, så vi kan begribe det, men som vi aldrig kan begribe til bunds, fordi mysteriet fører os dybere ind i Guds dybder og hans mørke.

*

Hvad er det, vi bliver forenet med i guddommeliggørelsen? Vi kan aldrig forenes med Guds ousia, hans væren, for så bliver vi Gud af natur og ikke af nåde. Det er derimod hans energier.

Basilios den Store siger: ”Vi kender hans væsen gennem hans virke, ingen har nogen side set Guds væsen, men vi tror på hans væsen, fordi vi erfarer hans virke.”

Guds væsen betyder, at hans altid er den Helt Anden, men gennem hans energier kan vi erfare ham som helt nær. Vi kommer aldrig til at kende hans væsen, men vi kan kende Gud gennem hans aktivitet, for Gud giver sig helt og fuldt til os gennem sine energier.

Maximos Bekenderen bruger Kristus som nøgle til at forstå menneskets forening med Gud. Vores forening med Gud svarer til foreningen mellem den guddommelige natur og den menneskelige natur i Kristus selv, ”uden sammenblanding, forandring, splittelse eller adskillelse”, som koncilet i Kalkedon (451) taler om.

*

Lyset, som disciplene så, er Guds energier. De er uendelige, uskabte og åndelige. Men fordi disciplene oplevede at blive forvandlet, kunne de se dette åndelige lys med legemets øjne. Der var altså sket en forvandling i dem selv.

Gregor Palamas siger: ”Den, der participerer i de guddommelige energier, bliver selv, til en vis grad, lys; han er forenet med lyset, og gennem det lys ser han med bevidstheden intakt alt det, der er skjult for dem, der ikke har denne nåde.” Og så citerer han: ”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.” (Matt 5:8)

*

Jeg tror godt, man kan sige, at i østkirkelig tradition er nåde lig med nærvær. Nåden er at leve i Guds nærvær. I øst er det uskabte lys nåden. Når ortodokse taler om guddommeliggørelse, siger de altid ”guddommeliggjort af nåde.” Det er en vigtigt pointe. Guddommeliggørelsen er ikke noget, vi kan opnå af egen kraft eller anstrengelse. Det er ikke noget, vi kan fortjene.

Logikken er, at når Kristus bliver menneske, bliver han det af natur. Men når vi bliver guddommeliggjort, bliver vi det af nåde. Vi bliver af nåde, hvad Kristus er af natur. Kristus er Gud af natur, vi bliver guddommeliggjort af nåde. Vi bliver guddommeliggjort af Guds energier, af det uskabte lys, af Guds nærvær, af nåden.

Reklamer

Comments

  1. Grethe Livbjerg says:

    Via negativa må stærkere afbalanceres af via positiva. Gud er udover alt, men han overskrider, om man så kan sige, sit “udoveralt” og er Gud med os. Lidt mere vestlig teologi og spiritualitet kan anbefales!

  2. Du har helt ret, Grethe. Det er pointen med Guds energier. Det er også det, jeg prøvede at udtrykke gennem dette:

    ”Den apofatiske ikke-videns vej fører ikke til tomhed, men til fylde,” siger Kallistos Ware. Vores negationer er i virkeligheden bekræftelser på et højere niveau. Den apofatiske vej er altså i sidste ende positiv, for den hjælper os til at gå bag om ord og idéer til en umiddelbar erfaring af den levende Gud.

  3. Grethe Livbjerg says:

    jeg ser det nok mere pastoralt. Mange af de søgende jeg har mødt, er gennem buddhistiske terapier gået bag om ord osv. For at de kan komme ind på den kristne apofatiske ikke videns-vej må de først gå den positive vej: Jesus er Vejen. Johannes af Korset har både teologien og den åndelige vejledning på plads. Johannes PUlkkanens doktorafhandling: “The Dark Night – St. John of the Cross and Eastern Orthodox Theology ” ligger her! Har ikke tid til at læse den … Men læste engang en artikel af ham, som Wilfrid og jeg drøftede… og vi kom begge til, at han ikke havde forstået J. af K. Denne
    var teopoet – som andre store teologer før ham.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: