Selv den største profet stiller spørgsmål

I dagens lectionarium fra Det Økumeniske Kommunitet læser vi fra Lukasevangeliet 7:18-23:

Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af dem til sig og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Da mændene var nået frem til Jesus, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus havde netop helbredt mange mennesker for sygdomme, lidelser og onde ånder, og mange blinde havde han givet synet. Og han svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.«

”Johannes er den største profet født af en kvinde. Jesus er den største profet født af en jomfru,” skriver kirkefaderen Ambrosius.

Selv den største profet stiller spørgsmål. Måske er det netop det at kunne stille spørgsmål, der gør ham til den største profet (født af en kvinde)? Johannes var en sandhedssøger. Ikke blot for sin egen skyld, men også for dem, der samledes omkring han, hans disciple og tilhørere.

Den syriske kirkefader Efraim pointerer, at det var for sine disciples skyld, at Johannes stillede dette spørgsmål til Jesus: ”Johannes sendte sine disciple til Jesus for at få sin egen forkyndelse om Jesus bekræftet, sådan at hans disciple, når han døde, ville blive styrket og ikke være som får uden hyrde.”

Ønsker Johannes at få bekræftet, at ham, han med sit liv pegede hen på, faktisk var Messias? Eller leder han sine egne disciple mod en ny mester: Den, der skal komme? Måske udelukker disse to spørgsmål ikke hinanden.

Hvordan svarer Jesus på Johannes spørgsmål? Han kommer ikke med et færdigt svar, såsom ”Ja, jeg er!” Jesus kender Johannes og hans sans for at grave sandheden frem – om det så skal koste ham alt. Jesus stopper ikke Johannes’ søgen, men leder ham videre på vejen: Hvad har I set og hørt?

Jesus kommer sjældent med færdige svar. Oftest leder han os videre på vores tros vandring gennem billeder, lignelse eller tegn. At være kristen handler ikke om at lægge sin nysgerrighed eller analytiske og kritiske sans til side. Nej, Jesus kræver mere af os: Han ønsker, at vi – med Ånden hjælp – selv søger sandheden: Hvad har I set og hørt?

”Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene og døve hører; døde står op, og evangeliet bliver forkyndt for fattige.”

Reklamer

Comments

  1. jeanette munksbøl says:

    Dejligt og håbefuldt som har vandret længe, og sjældent i flok! Tak for det! Fred og alt godt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: