”Kristus er både den, der ofrer, og den, der ofres”

Når vi i gudstjenesten bærer brødet og vinen frem, bærer vi alt, der eksisterer, hele verden og alle vores liv frem til alteret. Men vi gør det ’i Kristus’, idet han indeholder alt, der eksisterer. Vi gør det ’i Kristus’, fordi han allerede har ofret alt, der skal ofres til Gud. Gennem sit liv, sin død og opstandelse, har han én gang for alle fejret eukaristien, og der er intet tilbage, som skal ofres. Kristus har ofret alt eksisterende, fordi han som menneske rummer hele verden med al dens … [Read more...]

Tegnet på modenhed er taksigelse

I den tidlige kirke blev gudstjenesten kaldt eukaristi, som betyder taksigelse. Når vi fejrer liturgien, fejrer vi eukaristien. Når vi lever livet i taksigelse for verden som Guds gave, så lever vi eukaristisk. Det er ikke nogen tilfældighed, at netop ordet eukaristi i den tidlige kirke betegnede gudstjenesten, for i eukaristien takker vi for verden og giver den tilbage til Gud under lovsang. Gennem eukaristien bliver vi selv forvandlet til at være taksigende væsner, og herigennem modnes … [Read more...]

“Vi er alle præster”

Mens man i biologiske videnskaber siger, at mennesket er Homo sapiens, hvilket er den biologisk-systematiske betegnelse for mennesket, eller Homo faber, dvs. mennesket som håndværker og som skaber af sine egne livsvilkår, så siger vi i kirken, at mennesket er præst, skabt til at tilbede. Homo adorans, det tilbedende menneske, kalder vi os. Vi er alle præster, påpeger Alexander Schmemann, skabt som homo adorans, skabt til at tilbede. Hvorfor har mennesket netop denne status i forhold til alt … [Read more...]

Hvad er det, vi ofrer i gudstjenesten?

I gudstjenesten ofrer vi hele verden til Gud i brødet og vinen. Det bliver tydeligt, når vi bærer brødet og vinen frem til alteret før nadverdelen. Ordet bære kommer af ferō, og deraf har vi ordet ’at ofre.’ At ofre er at bære noget frem. Brødet og vinen er samlet fra hele verden og repræsenterer hele kosmos, alt skabt, dvs. også hele menneskeheden. I Maximos Bekenderens teologi er der ikke forskel på verden og den menneskelige natur. De er ét. Brødet og vinen er altså både verdenen og hele den … [Read more...]

I gudstjenesten bliver du, hvad du spiser

Hvorfor er nadveren så vigtig i enhver gudstjeneste? ”Mennesket er, hvad det spiser,” påpeger den materialistiske filosof, Feuerbach. Religionskritiske Feuerbach ville formentlig ikke være enig med mig, men jeg kunne ikke være mere enig i hans udtalelse her. Især hvis vi ser det i lyset af liturgien, der i sin essens er et festmåltid. Allerede i  skabelsesberetningen fremstilles mennesket som et sultent væsen. ”Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle … [Read more...]