At få del i guddommelig natur: Om guddommeliggørelse

I ortodoks teologi taler man om guddommeliggørelse. Menneskets mål er at blive guddommeliggjort. Guddommeliggørelse er både en proces og målet for denne proces. Guddommeliggørelse dækker over hvad teologier i vesten mener med både frelse og helliggørelse, uden at det er helt sammenligneligt. Hvor kommer idéen om guddommeliggørelse fra? Et af de afsnit, fædrene har kommenteret mest på i bibelen, er 2 Pet 1:4, hvor der står, at vi skal få ”… få del i guddommelig natur.” At få del i guddommelig … [Read more...]

Gregor Palamas: Den bedste, den gode og den dårlige teolog

Gregor Palamas (1296-1359), der er den mest fremtrædende repræsentant for den østlige, hesykastiske tradition, taler om, at der er tre slags teologer. Den bedste, den gode og den dårlige. Den bedste teolog er den, der ejer stor teologisk kundskab, og som i sit eget liv har erfaret den fuldkomne forening med Kristus. Denne person går under betegnelsen helgen. Den gode teolog er den, der også ejer stor teologisk kundskab, men som endnu ikke har erfaret den fulde forening med Kristus. Den … [Read more...]

Broderlighedens sakramente

Johannes, der i 300-tallet var ærkebiskop af Konstantinopel, var en så fremragende prædikant, at han fik tilnavnet Chrysostomos, Guldmund. Men for Johannes Chrysostomos var det ikke nok blot at tale. Derfor arbejde han i særlig grad på at forbedre sundhedsvæsenet og øge hjælpen til de svageste i samfundet. "Broderlighedens sakramente," kalde han det. Vores indre tro hænger altid sammen med vores ydre liv, handlinger og valg. "At eje mere end nødvendigt er at berøve de fattige, det er altså at … [Read more...]

“Dette er tegnet på renhed”

At gå ørkenens vej er at slå ind på den vej, som Sønnen gik, da han "gav afkald på" at have "Guds skikkelse" (Fil 2:6-7). Kenosis er det græske ord for at give afkald. Kenosis er forudsætningen for theosis, guddommeliggørelse. Først når vi giver afkald på vores eget, vores rettigheder og krav, vores egoisme, kan Guds skikkelse eje rum i vores liv. Guddommeliggørelse og renhed følges ad. Hvad er tegnet på renhed? "Lad dig forfølge, men forfølg ikke. Lad dig korsfæste, men korsfæst ikke. Lad dig … [Read more...]

Nadveren handler ikke om syndsforladelse

Hvad motiverer os til at tage imod brødet og vinen i eukaristien? Undertiden betones individualistiske tolkninger af nadveren. Disse kan eksempelvis komme til udtryk ved en alt for stærk betoning af syndernes forladelse. Sagen er jo, selv om syndernes forladelse kan anses som en dimension af eukaristien, så er det ikke dette, der er kernen i måltidet. Det grunder i, at Kristus ikke bare kom til verden for at sone vores synder. Dette bliver tydeligt for enhver, der læser Det Gamle Testamente. … [Read more...]

Tegnet på modenhed er taksigelse

I den tidlige kirke blev gudstjenesten kaldt eukaristi, som betyder taksigelse. Når vi fejrer liturgien, fejrer vi eukaristien. Når vi lever livet i taksigelse for verden som Guds gave, så lever vi eukaristisk. Det er ikke nogen tilfældighed, at netop ordet eukaristi i den tidlige kirke betegnede gudstjenesten, for i eukaristien takker vi for verden og giver den tilbage til Gud under lovsang. Gennem eukaristien bliver vi selv forvandlet til at være taksigende væsner, og herigennem modnes … [Read more...]

Uge 44’s hellige rytme – faste- og fejringsdage

Søndag Denne søndag er Jesu ord til os: "Omvend jer!" Søndagens bibeltekster er hårde og usentimentale. Vi er i den sidste tid. Kirkefædrene sagde om Gud, at han er fascinosum et tremendum, fascinerende og skræmmende. I denne tid virker han mest skræmmende. Men de hårde ord har mere sin plads i den kærlige Guds opdragende pædagogik, end hos den straffende Gud. Gud straffer ikke, men er den barmhjertige gartner, der ved, at vi skal beskæres for at bære frugt. Denne søndag er også apostlene … [Read more...]

”Svøb dig i din kappe og sov”

Når du ikke kan bede, når alt bliver mørkt, når Gud ikke er at finde, og du ikke længere orker at søge, da er ørkenens råd til os: Svøb dig i din kappe og sov. Sådan siger barmhjertighedens teolog, som han kaldes blandt venner. Ørkenasketen Isak Syreren (7. årh.) fik efter blot fem måneder som biskop nok af kirkelige stridigheder og beskyldninger om kætterier og flygtede ud i ørkenen. Som økumeniker kunne Isak ikke andet end at lytte til alle kirkens store teologer og deres åndelige erfaringer … [Read more...]

Hvad er det, vi ofrer i gudstjenesten?

I gudstjenesten ofrer vi hele verden til Gud i brødet og vinen. Det bliver tydeligt, når vi bærer brødet og vinen frem til alteret før nadverdelen. Ordet bære kommer af ferō, og deraf har vi ordet ’at ofre.’ At ofre er at bære noget frem. Brødet og vinen er samlet fra hele verden og repræsenterer hele kosmos, alt skabt, dvs. også hele menneskeheden. I Maximos Bekenderens teologi er der ikke forskel på verden og den menneskelige natur. De er ét. Brødet og vinen er altså både verdenen og hele den … [Read more...]

Tårerne udgør dåbens vand

Er det mon alle de helliges tårer, der har levet forud for os, der udgør vores dåbsvand? Herren samler jo vores tårer, som det hedder i Salmernes bog: ”mine tårer er samlet i dit kar” (56,9). Fædrene så en naturlig forbindelse mellem dåben og tårerne. De kaldte tårerne for ’den femte dåb’; før den kom Moses’ symbolske dåb, Johannes’ dåb, den kristne dåb, og til sidst martyriets blodige dåb. Når Ånden fører os ad selverkendelsens smertelige vej, bliver vi helliget gennem tårernes sakramente. … [Read more...]

Uge 42’s hellige rytme – faste- og fejringsdage

I den hellige uges rytme er søndag den første dag – og ottende og sidste, dvs. begyndelsen og fuldendelsen! – samt den dag, der angiver hele ugens bevægelse. Søndagens emne afspejler sig i liturgiens tekster og bønner. Søndag I morgen er emnet Kirken som en stige. Kirken er Kristi legeme, og den er som en stige, der når ”helt op til himlen” (1 Mos 28:12). Stigen forbinder himmel og jord. Det samme gør vi, kirken, som er Kristus. I liturgien er vi som engle, der stiger op (jf. Joh 1:51), engle, … [Read more...]

“Se mod øst”

"Vær opmærksomme", råber den ene diakon i Ørkengudstjenesten. "Se mod øst", proklamerer den anden, før vi læser evangeliet. Evangeliet er Kristus selv formidlet til os som ord, logos. Men Kristus, Guds Logos, kommer til os i mange skikkelser, i skabelsen og Skriften. "Små inkarnationer", som fædrene kalder det. Kulminationen er Logos' inkarnation i mennesket, Kristus. Det er den begivenhed, vi fejrer i liturgien, og det er hans liv, vi tager del af i hver eneste eukaristi. Solen, som den … [Read more...]