At få del i guddommelig natur: Om guddommeliggørelse

I ortodoks teologi taler man om guddommeliggørelse. Menneskets mål er at blive guddommeliggjort. Guddommeliggørelse er både en proces og målet for denne proces. Guddommeliggørelse dækker over hvad teologier i vesten mener med både frelse og helliggørelse, uden at det er helt sammenligneligt. Hvor kommer idéen om guddommeliggørelse fra? Et af de afsnit, fædrene har kommenteret mest på i bibelen, er 2 Pet 1:4, hvor der står, at vi skal få ”… få del i guddommelig natur.” At få del i guddommelig … [Read more...]

Tiden forsones i fremtiden

Vores forsoning med tiden findes i fremtiden. Kun ved at tage del i eukaristien kan vi leve i tidens paradoks: allerede, men endnu ikke. Det er kirkefaderen Maximos Bekenderens pointe. For Maximus ligger Sandheden i fremtiden, ikke i fortiden. ”The Truth is the state of things to come” (i Scholia). Sandheden er i det kommende, siger han. Maximos forklarer det sådan her: GT er en skygge af sandheden, NT er et ikon af sandheden, men sandheden selv er i den kommende tilstand, i Guds rige. Jeg … [Read more...]

Nadveren handler ikke om syndsforladelse

Hvad motiverer os til at tage imod brødet og vinen i eukaristien? Undertiden betones individualistiske tolkninger af nadveren. Disse kan eksempelvis komme til udtryk ved en alt for stærk betoning af syndernes forladelse. Sagen er jo, selv om syndernes forladelse kan anses som en dimension af eukaristien, så er det ikke dette, der er kernen i måltidet. Det grunder i, at Kristus ikke bare kom til verden for at sone vores synder. Dette bliver tydeligt for enhver, der læser Det Gamle Testamente. … [Read more...]

Tegnet på modenhed er taksigelse

I den tidlige kirke blev gudstjenesten kaldt eukaristi, som betyder taksigelse. Når vi fejrer liturgien, fejrer vi eukaristien. Når vi lever livet i taksigelse for verden som Guds gave, så lever vi eukaristisk. Det er ikke nogen tilfældighed, at netop ordet eukaristi i den tidlige kirke betegnede gudstjenesten, for i eukaristien takker vi for verden og giver den tilbage til Gud under lovsang. Gennem eukaristien bliver vi selv forvandlet til at være taksigende væsner, og herigennem modnes … [Read more...]

Hvad er det, vi ofrer i gudstjenesten?

I gudstjenesten ofrer vi hele verden til Gud i brødet og vinen. Det bliver tydeligt, når vi bærer brødet og vinen frem til alteret før nadverdelen. Ordet bære kommer af ferō, og deraf har vi ordet ’at ofre.’ At ofre er at bære noget frem. Brødet og vinen er samlet fra hele verden og repræsenterer hele kosmos, alt skabt, dvs. også hele menneskeheden. I Maximos Bekenderens teologi er der ikke forskel på verden og den menneskelige natur. De er ét. Brødet og vinen er altså både verdenen og hele den … [Read more...]