Tankesprog: “Tomhændet skal vi gå ud af verden”

Da abba Makarios var i Egypten, opdagede han engang en mand, der har i gang med at laste hans ejendele på et æsel. Han gik hen til tyven og hjalp ham med at laste æslet. Derefter lod ham tyven gå i største fred og sagde: "Tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den. Herren gav, og som han ville, sådan blev det. Herrens navn være lovet" (jf. 1 Tim 6:7, LXX: Job 1:21). (Ørkenfædrenes tankesprog, Makarios 18.) … [Read more...]

Tankesprog: At arbejde på samme værk

Abba Poimen sagde: "Hvis tre mennesker mødes, og den ene bevarer den indre fred, den anden takker Gud under sygdom, og den tredje tjener de andre med et uselvisk sind, så arbejder de alle tre på samme værk." (Ørkenfædrenes tankesprog, Poimen 29) … [Read more...]

Lydighedens frugt

Ørkenfaderen Johannes blev af sin abba bedt om at vande et træ, indtil det bar frugt. Men der var langt til en kilde, og Johannes havde kun en lille flaske. Så hver aften drog han af sted til kilden for om at om morgenen vende tilbage og vande træet. Sådan fortsatte han i tre år. Endelig bar træet frugt. Abbaen plukkede frugten, bar dem til kirken og sagde til Johannes’ medbrødre: ”Tag og spis af lydighedens frugt.” Behøver jeg at nævne, at abba Johannes blev et lys for utallige omkring ham … [Read more...]

Hvilke spørgsmål stilles der i ørkenen?

Når mænd og kvinder drog ud i ørkenen i 300-tallet for at opsøge en af ørkenens mestre, var det sjældent, fordi de ville have svar på et dogmatisk problem. De var mere optaget af, hvordan kristendommen skulle synliggøres i deres egne liv: ”Hvad skal jeg gøre?” ”Hvad skal jeg gøre for at behage Gud?” ”Hvad gør en munk?” Der ligger en bog foran mig, mens jeg sidder her. Den indeholder en masse tankesprog fra ørkenfædrene- og mødrene. Tankesprog er vise ord fra eller beretninger om ørkenens … [Read more...]

Hvordan skal vi bede?

Hos fædrene finder vi i bønnens landskab to spor. I det ene spor gik kenobitterne, dem, der levede i monastiske fællesskaber i munken abba Pachomios’ ånd. I det andet spor gik eremitterne – også kaldt hesykasterne, de stille – i abba Antonios den Stores ånd. De første vægtede og udviklede den liturgiske fællesbøn. De sidste formede deres liv omkring den indre, kontemplative og uafbrudte bøn. Den kommer smukkest til udtryk gennem den såkaldte Jesusbøn, der lyder: ”Herre Jesus Kristus, Guds Søn, … [Read more...]

“Dette er tegnet på renhed”

At gå ørkenens vej er at slå ind på den vej, som Sønnen gik, da han "gav afkald på" at have "Guds skikkelse" (Fil 2:6-7). Kenosis er det græske ord for at give afkald. Kenosis er forudsætningen for theosis, guddommeliggørelse. Først når vi giver afkald på vores eget, vores rettigheder og krav, vores egoisme, kan Guds skikkelse eje rum i vores liv. Guddommeliggørelse og renhed følges ad. Hvad er tegnet på renhed? "Lad dig forfølge, men forfølg ikke. Lad dig korsfæste, men korsfæst ikke. Lad dig … [Read more...]

Tegnet på modenhed er taksigelse

I den tidlige kirke blev gudstjenesten kaldt eukaristi, som betyder taksigelse. Når vi fejrer liturgien, fejrer vi eukaristien. Når vi lever livet i taksigelse for verden som Guds gave, så lever vi eukaristisk. Det er ikke nogen tilfældighed, at netop ordet eukaristi i den tidlige kirke betegnede gudstjenesten, for i eukaristien takker vi for verden og giver den tilbage til Gud under lovsang. Gennem eukaristien bliver vi selv forvandlet til at være taksigende væsner, og herigennem modnes … [Read more...]

”Svøb dig i din kappe og sov”

Når du ikke kan bede, når alt bliver mørkt, når Gud ikke er at finde, og du ikke længere orker at søge, da er ørkenens råd til os: Svøb dig i din kappe og sov. Sådan siger barmhjertighedens teolog, som han kaldes blandt venner. Ørkenasketen Isak Syreren (7. årh.) fik efter blot fem måneder som biskop nok af kirkelige stridigheder og beskyldninger om kætterier og flygtede ud i ørkenen. Som økumeniker kunne Isak ikke andet end at lytte til alle kirkens store teologer og deres åndelige erfaringer … [Read more...]

Tårerne udgør dåbens vand

Er det mon alle de helliges tårer, der har levet forud for os, der udgør vores dåbsvand? Herren samler jo vores tårer, som det hedder i Salmernes bog: ”mine tårer er samlet i dit kar” (56,9). Fædrene så en naturlig forbindelse mellem dåben og tårerne. De kaldte tårerne for ’den femte dåb’; før den kom Moses’ symbolske dåb, Johannes’ dåb, den kristne dåb, og til sidst martyriets blodige dåb. Når Ånden fører os ad selverkendelsens smertelige vej, bliver vi helliget gennem tårernes sakramente. … [Read more...]

Al begyndelse er svær

At tænde op i en brændeovn kan være en videnskab. For at få mest muligt ud af træet og for at skåne miljøet skal brændet ligge helt korrekt og vindtilførslen være passende. Dette kræver en erfaren hånd. Erfaring komme med tiden, gennem træning. Eller askesis, øvelse, som fædrene og mødrene kaldte det. Ørkenmoderen amma Synkletika sagde: ”I begyndelsen er der meget strid og møje for dem, der nærmer sig Gud, men efterhånden indfinder der sig en uudsigelig glæde. De, der vil tænde ild, hoster og … [Read more...]

Jeg er alle mennesker på godt og ondt

Jeg er alle mennesker på godt og ondt. Dette er ørkenens erfaring. Fjodor Dostojevskij, der var stærkt præget af ørkenasketens Isak Syrerens tænkning, viste, at Raskolnikov i romanen Forbrydelse og Straf, ikke bare myrdede et individ, men hele menneskeheden. Ørkenfædrene blev kritiseret for at vende sig fra verden. Men virkeligheden er en anden. I ensomheden, i bønnen og sjælens og kroppens kamp med tankerne og impulserne bliver dybet af mennesket klart. På både godt og ondt. Hér i dybet … [Read more...]

”Hvis der bare kun var Gud og jeg i verden”

Der er ingen modsætning mellem fællesskab og ørkenen, mellem relation og ensomhed. Hvis man undgår fordommene om, at ørkenens asketers tilbagetrukkenhed skyldes verdenshad, mærker man snart, at der fra deres ord og handlinger udgår en kærlighed, der omfatter hele skabelsen. Når ørkenfaderen Alonios sagde ”Hvis et menneske ikke siger: ’Hvis der bare kun var Gud og jeg i verden’, kan et menneske ikke blive frelst,” betyder det ikke, at han ikke har blik for andre mennesker eller hele … [Read more...]

“Gør sådan, og du vil blive frelst”

Der er noget mærkelig livsbekræftende over ild. At sidde ved et bål og blot skue ind i flammerne. Måske er det, fordi Gud har åbenbaret sig som flammen for Moses, og ligesom Moses, der måtte tage sandalerne af, fornemmer vi, at der er noget helligt på spil? I vores hus, Degnens hus, som det kaldes, er vores eneste varmekilde brændeovne. At holde gang i en brændeovn er fast arbejde, men giver også en rytme, der ligger tæt på det hellige. Det indre og det ydre hænger sammen. For at holde ilden … [Read more...]