Kærlighedens bånd

"Jeg kender et menneske," siger Simeon den Nye Teolog, "som længes så meget efter sine brødres frelse, at han ofte træder frem for Gud med hele hjertet og brændende tårer i en forbøn, der er Moses værdig, for at bede om, at hans brødre vil blive frelst sammen med ham, eller at han må blive fordømt sammen med dem. For han var knyttet til den i Helligånden med sådan et kærlighedens bånd, at han ikke ønskede at træde ind i Guds rige, hvis det betød, at kan ville være adskilt fra brødrene." Som den … [Read more...]

Hvordan skal vi bede?

Hos fædrene finder vi i bønnens landskab to spor. I det ene spor gik kenobitterne, dem, der levede i monastiske fællesskaber i munken abba Pachomios’ ånd. I det andet spor gik eremitterne – også kaldt hesykasterne, de stille – i abba Antonios den Stores ånd. De første vægtede og udviklede den liturgiske fællesbøn. De sidste formede deres liv omkring den indre, kontemplative og uafbrudte bøn. Den kommer smukkest til udtryk gennem den såkaldte Jesusbøn, der lyder: ”Herre Jesus Kristus, Guds Søn, … [Read more...]